Det gode parforhold opnås ikke uden hårdt arbejde. Øv dig på at vælge lykken i stedet for insistere på at få ret. Øv dig i at være glad, og sig, hvad du mener, uden at du bliver aggressiv. Her får du 3 gode råd, der kan styrke dit parforhold og gøre det bedre.

#1: Lær at gå på kompromis

Jeres parforhold kræver respekt for hinanden, og det fungerer bedst, når I er bevidste omkring jeres forskelligheder. De fleste af os mener selv, at vi ikke bør lave om på noget ved; at verden ville blive et bedre sted, hvis alle mindede om os. Det er dog vigtigt at anerkende, at der findes personer med andre personligheder, drømme og holdninger – også hvis det er din bedre halvdel.

Du skal ikke acceptere uretfærdig behandling. Det handler slet ikke om det; det handler om at acceptere, at den ene part har lige så meget ret som den anden.

#2: Lav om på dig selv før din partner

Hvis du synes, at din partner ikke gør, som du gerne vil, så er det naturligt, at man bliver hævngerrig. Hvorfor skal du fortælle hende, at du elsker hende, når ikke hun siger det til dig? Det kan være svært at acceptere, at forandring altid starter ved en selv, og vil man ændre på noget, er det derfor en god idé at være det gode eksempel, der starter. At vente på din bedre halvdel ændrer sig, er noget af det, der er mest ødelæggende for et forhold.

#3: Lær at sige undskyld

Siger du oprigtigt undskyld, når du har haft et skænderi eller behandlet kæresten uretfærdigt, så er du langt i healingsprocessen efter et skænderi. Det er vigtigt, du ved, at det er okay at begå fejl – for det sker i alle parforhold – men, at du kan finde ud af at sige undskyld og blive gode venner med din partner igen efterfølgende. En rigtig undskyldning er ment alvorligt, og det er ikke bare en genvej til at komme ud af et parforhold.

Når du har sagt undskyld, skal du bestræbe dig på, at det ikke sker igen. Det nytter ikke noget, hvis du giver et oprigtig undskyld, men ikke gør noget for at ændre din adfærd, så de handlinger, der sårer din partner, ikke sker igen.

Er sårene ikke til at hele, kan det betale sig at se en parterapeut i København, eller hvor I bor henne i landet. De kan som regel få jer tilbage på rette køl – og er det ikke tilfældet, vil forholdet ikke holde alligevel.