Flere og flere danskere drømmer om store afkast og vilde kursstigninger på aktie og obligationsmarkedet. Ligeledes bombarderes man med tilbud fra banker og investeringsforeninger  med diverse investeringer. Vi har lavet en lille guide til hvordan du kommer i gang med aktiehandel på egen hånd, læs med her.

Der kræver faktisk ikke det store arrangement at komme i gang med aktiehandel og der findes flere måde hvorpå du kan handle aktier. Mange handler aktier gennem sin bank, og de fleste kan handle igennem deres netbank. når du handler gennem banken betaler du også en mindre gebyr hver gang, og kurtage. Jo oftere du handler med aktier, jo mere kan du presse gebyrerne i bund. Et alternativ som vinder mere og mere frem for privat aktiehandel, er tjenesten Nordnet. Her kan du gratis oprette en bruger og bruge deres platform. Du giver helt ned til 29 kr. i kurtage og hele markedet er tilgængeligt.

Her er 3 tips, som du skal være opmærksom på når du begynder at handle med aktier.

  1. Køb kun de aktier, du kan tåle at tabe og hvis du på længere sigt ventes at have en formue på mere end 100.000 kroner. Hvis du allerede har betalt gæld tilbage og du ikke skal bruge pengene inden for en kortere årrække.
  2. Vær ydmyg. Tro ikke at du – og din rådgiver – er smartere end de andre i markedet. Hvis du investerer gennem en investeringsforening, så vælg en global passiv afdeling i stedet for en special­afdeling. Og kig ikke på foreningens historiske afkast, men på omkostningerne.
  3. Hold omkostningerne nede, både handelsomkostninger og andre omkostninger. Køb aktier direkte over netbank og ikke gennem en investeringsforening og køb for minimum 20.000 kroner ad gangen, for at undgå at kurtagen ikke bliver for dyr, så der går for lang tid før investeringen giver plus.

Bonus tip: Køb og behold. En passiv strategi giver i længden et bedre afkast end en aktiv strategi. Spred risikoen, men hold dig til danske aktier. En portefølje bestående af 15 til 20 aktier fra de større danske børsnoterede selskaber vil passe de fleste.