Det er ved at være sommerferiesæson. Mange ser frem til denne tid på året, men hvis man skal ud at rejse, kan det hurtigt gå hen at blive dyrt. Det betyder dog ikke, at man ikke kan komme afsted alligevel. Her får du 3 gode tips til, hvordan du skærer en væsentlig del af sommerferieomkostningerne. For det kan godt lade sig gøre at komme billigt på ferie.

#1: Find en afbudsrejse

Hvis turen absolut skal gå til udlandet, så er det en rigtig god idé, hvis du finder en afbudsrejse. Her er ofte mange penge at spare, men det sætter selvfølgelig også begrænsninger for, hvad ferien indeholder — og hvis I skal afsted hele familien, er det nok ikke en god idé at tage afsted på afbudsrejse. Det vil nemlig kræve at en anden familie aflyser deres rejse, og det er for risikabelt at satse på. Er I et kærestepar, der skal afsted på ferie, så kan det sagtens lade sig gøre at finde en billige afbudsrejse.

#2: Rejs fra udlandet

Det kan måske lyde lidt underligt, at man skal tage til udlandet for at rejse til udlandet. Ikke desto mindre kan det sagtens betale sig, fordi du ofte kan skære en stor del af prisen, hvis du eksempelvis rejser fra Hamborg, hvor du slipper for gebyrer. Du skal selvfølelig modregne prisen, det koster at tage til Hamborg, men det er typisk ikke meget dyrere end en togbillet fra Fyn til Kastrup.

#3: Nyd sommerferien i Danmark

Danmark er fuld af skønne byer og flot natur, så hvorfor ikke bare holde sommerferien i Danmark? Det kan i mange tilfælde godt betale sig. Især hvis der blot er tale om et weekendophold, kan det være en god idé at blive indenfor landets grænser. Til dels fordi det er dyrt at tage til udlandet for en weekend, men i lige så høj grad fordi I ikke skal tilbringe flere timer i et flyt.