Det kan være svært at finde ud af, hvilken uddannelse man skal søge ind på, hvis ikke man har sig nogle klare tanker omkring, hvad fremtiden skal bringe. Efter uddannelsesloftet er blevet en realitet, kræves det, at du tænker dig endnu grundigere om, inden du søger ind på en uddannelse. Når først du har taget én, klapper fælden nemlig, og du har ikke mulighed for at tage en ny uddannelse på samme niveau før seks efter afsluttet uddannelse. Her får du 3 tips til, hvordan du vælger den rigtige uddannelse.

#1: Lad beslutningen tage den tid, det tager

Beslutninger tager tid, og de bedste beslutninger er som regel dem, der er mest velovervejede. Derfor bør du heller ikke haste for at træffe din beslutning. Du har masser af tid, og det er mere vigtigt end nogensinde før, at du træffer den endelige beslutning. Også selvom der måske er kort tid til deadline, bør du ikke bare søge ind for at komme ind. Du kan tjene mere, hvis du får et job, og i visse tilfælde kan du lære lige så meget, hvis du får et job.

#2: Det gør ikke noget, hvis du ikke kommer ind i første omgang

Der er ingen grund til at smide håndklædet i ringen, hvis du ikke kommer ind i første omgang. Det tager tid at komme ind på drømmestudiet, og du har mulighed for at søge ind igen næste år. Og du har nu et helt år til at dygtiggøre dig (eksempelvis ved at tage forskellige kurser), så du har bedre chancer for at komme ind næste år.

#3: Sørg for at have et studiejob, hvis du skulle droppe ud

Det er altid en god idé at have et studiejob. Både fordi det er relevant i forhold til dit studie, men også fordi du har en backup, hvis du skuille beslutte dig for, at den uddannelse, du er begyndt på, ikke er noget for dig alligevel.