Mange danskere er afhængige af at ryge, og næsten lige så mange ønsker at stoppe. Uanset om det er for din egen skyld, din families eller noget helt tredje, er det bare hammersvært at lægge nikotinen på hylden. Derfor har vi her samlet tre tips til at stoppe med at ryge, som måske kan skubbe dig i gang.

Dyrk motion

De fleste af os har oplevet, at vi får lyst til at spise sundere, efter vi har dyrket motion. Det skyldes, at vi godt ved, hvad der er godt for vores krop, og vi ved, at sund mad og motion passer sammen – og så vil vi jo heller ikke lade det hårde arbejde gå til spilde.

Du kan udnytte den samme mekanisme med rygning. Hvis du begynder at dyrke motion, vil du formentlig opleve, at du får lyst til at ændre andre elementer i din livsstil, så du bliver sundere – og når det kommer til stykket, ved vi alle sammen godt, at rygning gør træningen hårdere. Hvis du ikke er i form, behøver det ikke at være hård motion som løb, hvor du risikerer at overbelaste din krop eller miste motivationen. Start i stedet med noget, der passer til dit niveau. Tag en rolig cykeltur eller gå i raskt tempo. Så længe det udfordrer dig, er det godt.

Trap ned med en e-cigaret

For nogle år siden væltede e-cigaretter ind over det danske marked som et sundt alternativ til rygning. Man ved dog endnu ikke nok om cigaretterne til at kunne sige, at de er sunde – men det er helt sikkert, at du slipper for mange af de sundhedsskadelige stoffer, der er i cigaretter. E-cigaretter fås både med og uden nikotin, og det kan være en stor hjælp. Hvis du mest savner at have noget i munden, så køb altid en væske uden nikotin. Har du svært ved at droppe nikotinen helt, så brug en væske med lavt indhold til at trappe ned.

Hypnose

Der er blandede meninger om, hvorvidt hypnose hjælper, men nogle har oplevet meget positive effekter af det. Hvis du er åben for muligheden, er det bestemt værd at besøge en hypnotisør i forbindelse med dit rygestop. Fortalerne siger, at man mister trangen med det samme – så her behøver du altså ikke trappe ned. En session med en hypnotisør koster lidt, men for de fleste ikke mere end hvad der svarer til en måneds rygning.