Strikning er ikke længere en hobby der er forbeholdt ældre kvinder. Det er nemlig blevet uhyre populært at kaste sig over garnet os lade strikkepindene tale. Den Store Strikkedyst er en af de ting, der har medvirket til at der er kommet mere opmærksomhed omkring strikning, og ikke mindst de muligheder der ligger i faget. Der er nemlig langt mere, der kan strikkes, end man lige går og tænker på.

Vi har samlet tre gode råd til hvordan du lettest kommer i gang med at strikke, og hvordan du lærer det ældgamle håndværk og sikkert bliver bidt af det, som så mange millioner er blevet det før dig.

1: Køb godt garn og gode pinde

Du kan sagtens finde meget billigt garn og pinde til at strikke med, men selvom man kan være tilbøjelig til at tro det, så er garn altså ikke bare garn, og der er meget stor forskel på det. Køb kvalitetsgarn som eksempelvis hjertegarn eller lignende.

Det samme gør sig gældende med pinde, der er strikkepinde til forskellige typer af strikning. Find ud af hvad det er du skal strikke, inden du køber pinde.

2: Køb strikkemønstre

Lad vær med at tro at du er verdensmester lige fra begyndelsen. Køb eller find strikkemønstre på nettet og brug dem. Især i starten kan det være meget svært at finde ud af størrelser, længder og lignende med med mønstre, bliver det meget lettere at kaste sig over det.

3: Hav tålmodighed – Rom blev heller ikke bygget på en dag

Når du kigger på nogen, der er gode til at strikke, så ser det legende let ud, men som det er med stort set alt andet, så er begyndelse svært, og du bliver ikke god til at strikke på et par timer. Lad vær med at sammenligne dig med dem fra Den Store Strikkedyst, der har strikket i mange år og nogen af dem i årtier.

Det tager tid at blive god, men det du vil hurtigt finde ud af, der ikke går længe, før du bliver bedre, hver eneste gang du strikker.