Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Som en modbevægelse til teknologiens indtog i vores hverdag, er mange danskere begyndt at gå tilbage til mere gammeldags traditioner og former for underholdning. Selvom apps og spil på telefon eller tablet fortsat bliver brugt hyppigt, er mange familier begyndt at samles om mere traditionelle spil, når de skal hygge sig sammen. Her får du 3 tips til gode spil, som hele familien kan samles om.

#1 – Ludo

Det klassiske brætspil Ludo er altid en sikker vinder, når familien skal spille sammen. Ludo kan spilles af 2-4 spillere, og vinderen af brætspillet er den der først får sine 4 brikker i mål. Undervejs kan man slå hinanden hjem, og kan kun komme ud igen, ved at slå en 6’er. Ludo er et godt valg når familien skal spille, da det har nogle simple regler, som selv de mindste medlemmer af familien kan finde ud af. Med tiden er der også kommet en udvidet Ludo-udgave som gør, at det kan spilles af op til 6 personer.

#2 – Matador

Et andet klassisk spil som hele familien kan samles om, er brætspillet Matador. I Matador handler det om at købe, sælge eller udleje ejendomme, og det gælder om at tjene så mange penge som muligt. Undervejs kan det ende med at koste dyrt, hvis man lander på modstanderens ejendom, eller du kan risikere at skulle i fængsel. Matador kan spilles af 2-6 spillere, og er hermed også et spil hele familien kan samles om.

#3 – Bordtennis

Et sjovt og lidt anderledes spil for hele familien, er det klassiske bordtennis. Ved hjælp af bat skal spillerne på skift få bordtennisbolden over nettet i midten, uden at bolden falder på gulvet. Klassisk bordtennis kan spilles af 2 eller 4 spillere, men der findes mange andre varianter af spil, som kan spilles ved hjælp af et bordtennisbord. I kan blandt andet spille rundt om bordet. Spillerne fordeler sig rundt om bordet, hvorefter man skiftevis skal slå bolden over nettet og herefter løbe med uret rundt og stille sig bag køen. Jo færre spillere, jo hurtigere skal man løbe for at nå at slå til bolden.