Der findes mange forskellige gardintyper — rullegardiner, persienner, mørklægningsgardiner, klassiske gardiner, lamellgardiner og så videre i den dur. Men det er ikke altid ligetil at finde ud af, hvilke man skal få hængt op i sit hjem. Der er nemlig mange ting, der spiller ind, når der skal vælges gardiner. Forskellige gardiner har forskellige egenskaber, som dækker hvert deres behov. Derfor bør du bestemme dig for, om gardinet skal have én bestemt egenskab, eller om det primært skal fungere som et æstetisk element i dit hjem.

1. Lamelgardiner

Lamelgardiner er blevet en yderst attraktiv løsning, de seneste år. Lamelgardinerne har den klare fordel, at det selv er muligt at bestemme, hvilken vej lyset skal ‘drejes hen’. Lamelgardinet kan være trukket helt fra eller helt til — og kan altså også drejes i en speciel retning. Gardinerne passer især til store vinduespartier, men kan generelt passe til alle vinduer.

2. Rullegardiner

Kan også bruges i hele huset. De er yderst attraktive for tiden, og de har en æstetisk minimalisme, som klæder de fleste hjem. De er især gode til ovenlysvinduer, og de fleste rullegardiner fås også som mørklægningsgardiner, som sikrer, at du kan sove længe, selvom solen skinner udenfor.  Egner sig derfor også rigtig godt til at bruge på soveværelset.

3. Plisségardiner

Dette er et gardin, der minder meget om de andre gardiner, der er blevet nævnt i dette indlæg. Udseendemæssigt minder de en smule mere om persienner. Dette gardin har nemlig små folder, som gør gardinet flot, men det har også en funktion. Det medfører nemlig, at gardinet kan foldes op og ned i én bevægelse. Gardinet kan bruges i de alle slags rum, men egner sig især godt til badeværelset og køkkenet, hvor der generelt er behov for mere praktiske og simple løsninger end i resten af huset. Et plisségardin er klassisk og passer ind i alle slags hjem — og de kan fås i forskellige farver og med forskellige mønstre. Gardinerne dækker ikke 100 procent for sollyset, og rummet vil altså stadig være lyst, selvom du har dine gardiner trukket for.