Lige så snart man får børn, kan det føles helt essentielt at have en have, hvori børnene kan få lov til at boltre sig på de dage, hvor vejret bare er super. Hvis du dog ikke er født med grønne fingre, så kan det føles en smule uoverskueligt, hvordan man lige får gjort ens have børnevenlig.

Hvis du derfor søger tips til, hvordan du netop kan gøre din have mere attraktiv at lege i for dine børn, så læs endeligt med herunder. Her får du nemlig 3 tips til, hvordan du gør din have mere børnevenlig.

Byg et shelter i baghaven

En af de måder, hvorpå du virkelig kan få dine børn til at nyde haven på, er ved at bygge et shelter. Dette åbner nemlig haven op for mange nye former for brug; for eksempel kan I sammen overnatte i shelteren på varme sommernætter, hvilket kan være utroligt hyggeligt og underholdende for børnene.

Et shelter byg selv-projekt kan måske lyde svært og uoverskueligt, men det er faktisk ikke så svært, som man ellers kunne tro. Du kan nemlig få et firma til at levere alle materialerne, og så skal du bare sætte dem sammen.

Giv børnene deres egen køkkenhave

En anden måde, hvorpå du kan give dine børn noget mere at lave i haven, er ved at give dem deres egen køkkenhave, som de kan være med til at holde og gro grøntsager og bær i. På denne måde involverer du børnene i den proces, som det kan være at have en have, og de får lidt ekstra ansvar.

Dertil kan det også være en god måde, hvorpå du kan få dine børn til at spise mere frugt og grønt. Det er altid sjovere at smage på noget, som man selv har været med til at lave.

Ligesom med shelteret, så behøver du ikke være verdensmester i byggeri eller havebrug, før du kan lave en velfungerende køkkenhave. Du kan sagtens nøjes med at købe en krukke eller to og plante planterne heri.

Få et udekæledyr

Endnu en ting, som kan hive børnene væk fra skærmene og ud i haven, er, hvis I anskaffer jer et udekæledyr. Det kan for eksempel være en kanin eller nogle høns. Disse dyr kan ungerne hygge sig med og nusse og kæle, samtidig med at dyrene ofte er rigtig gode til at spise vegetarisk madaffald.