Mojn – du er landet det rette sted, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan man holder en fødselsdagsfest i den traditionelle sønderjyske stil! Sønderjylland er præget af en særlig historie mellem Danmark og Tyskland. Derfor findes der mange specielle traditioner, som kun findes i den sydlige del af Jylland. At holde en sønderjysk fødselsdag er ikke kun sjovt, men man lærer også meget om sammenspillet mellem kulturen og historien af både Danmark og Tyskland.

1) Ringridning

Du gør din fødselsdagsfest til noget helt særligt ved at arrangere ringridning til dine gæster. Ringridning dyrkes i Sønderjylland, og derfor skal denne tradition ikke mangle ved en ægte sønderjysk fest. Traditionelt drejer sig det om en slags konkurrence på hest, hvor man skal forsøge at stikke et spyd gennem en ophængt ring mellem to galger. Til din fødselsdagsfest kan du vælge at afholde ringridning på cykel, hvis du ikke lige har heste parat til det.

2) Sønderjysk kaffebord og pølser

En anden del af den sønderjyske kultur er det sønderjyske kaffebord, som traditionelt er dækket med syv slags bløde kager såvel som syv slags hårde kager dvs. småkager. En kage hører selvfølgelig til en fødselsdagsfest, så derfor er det en god idé at organisere et kaffebord til din fest. Traditionelle kager i Sønderjylland er fx festkringle og Søsterkage eller tærter som fx Brø’torte (Rugbrødslagkage) eller Stribetorte.

Det er ikke muligt at feste med venner og familie hele dagen og natten, hvis man kun spiser kage – heller ikke hvis der findes 14 forskellige slags kager. Derfor kan du også byde på nogle sønderjyske slagtervarer for at holde energien op. Der findes masser af forskellige traditionelle pølser i Sønderjylland. Nogle eksempler er spegepølser, kålpølser og leverpølser.

3) Tur med spritbåden

Tidligere eksisterede der en særlig tradition for at tage med båden til Tyskland for at købe toldfrie varer. Spritbåden findes ikke længere, men det kan stadigvæk være en god idé at købe vin, øl og spiritus til din fest i Tyskland. Det er ikke længere toldfrit som i 1950’erne, men grænsehandlen byder stadig på gode tilbud.