Sover du dårligt om natten, og ved du ikke helt, hvor du skal starte for at ændre det? Så er du ikke alene.

Mange danskere lider desværre af vedvarende søvnproblemer – og tidens nulfejlskultur, hvori resultater og produktivitet vægtes højere end en sund, balanceret livsstil med nok søvn, har sandsynligvis kun forstærket tendensen.

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at komme tættere på de gyldne 7,5 timers nattesøvn.

At vælge en god madras til dine behov er et fremragende sted at starte, da det, du sover på, kan gøre en kæmpe forskel på din søvnkvalitet.

Er du overvældet over opgaven foran dig, kan du starte med at følge nogle af de tips, vi giver dig nedenfor.

Køb en madras til dine behov

Mange sover på en madras, der er dårlig for dem i årevis uden at være klar over det – og først når de flytter eller køber ny madras af en anden årsag opdager de, at det er den, der har ødelagt deres søvn så længe.

Det er vidt forskelligt fra person til person hvilken madras, der passer bedst til deres kroppe og særlige behov.

Forskelle i kropsvægt kan f.eks. nemt betyde, at den ene halvdel af et par, der sover på den samme madras, ikke får optimal rygstøtte – hvilket kan føre til rygproblemer og dårlig søvnkvalitet.

Hvis I ligger langt fra hinanden vægtmæssigt, bør I derfor købe to smallere madrasser til dobbeltsengen. Her er f.eks. en madras 90×200 et godt valg, som der sagtens kan være to af side om side i mange dobbeltsenge.

Find din optimale temperatur

Også temperaturen af din madras kan gå ind og påvirke din søvnkvalitet gevaldigt. Selvom mange nok har hørt, at mennesker sover bedst i kølige rum, så kan man også sagtens overgøre dette og ligge vågen, fordi man fryser – eller man kan være så uheldig at overophede næsten lige meget hvor tyndt et tæppe, man sover med. Begge problemer kan afhjælpes ved at investere i en god topmadras med temperaturregulerende effekt.

Skift den gamle madras ud

En sidste ting ved din madras, som de færreste tænker over kan påvirke deres søvn, er dens alder. Hvis din madras er mere end 10 år gammel, vil selv det bedste kvalitetsprodukt være godt nedslidt og trænge til udskiftning.

Du vil oftest kunne mærke det på kroppen i form af ømhed efter en nats søvn, hvorfor du også hurtigt vil opdage, hvor vigtig en investering en ny, god madras er.