Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Der findes et væld af a-kasser. I Danmark er en a-kasse eller arbejdsløshedskasse en frivillig forsikringsordning, der fungerer som et sikkerhedsnet i tilfælde af, at du mister dit job eller ikke kan finde job som nyuddannet. Det er en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse, da du er sikret en indkomst i tilfælde af arbejdsløshed, så du ikke er nødt til at gå fra hus og hjem.

Skal du til at melde dig i en a-kasse for første gang?  Er du nysgerrig på, hvad andre a-kasser end din egen kan tilbyde til prisen? Så læs med her, hvor vi giver dig 3 tips til at vælge den rigtige a-kasse.

Beslut om din a-kasse skal være fagspecifik eller tværfaglig

Du skal beslutte, om det er vigtigt for dig, at din a-kasse repræsenterer dig faglige arbejdsfelt og kan rådgive dig specifikt inden for dette. Denne type a-kasse optager kun medlemmer inden for en bestemt branche. Andre a-kasser er tværfaglige og optager alle medlemmer uanset erhverv. Hvis du arbejder i en niche-branche eller en branche med stor arbejdsløshed, så kan det være en god ide at kigge efter de faglige a-kasser, som kan rådgive dig bedst muligt om jobsøgning eller efteruddannelse. Men hvis du arbejder i en branche med lille arbejdsløshed, hvor det er nemt at finde job, så kan en tværfaglig være lige så god for dig. Derfor skal du afgøre med dig selv,  hvad der er vigtigt for dig. Hvis du i forvejen er medlem af fagforeningen for din branche, så kan det være nok for dig. Mens andre ikke kunne drømme om at støtte andre a-kasser end den, der er forbundet med deres faglighed. Vi er forskellige, og derfor er a-kassemarkedet også forskelligt.

Tjek priser på a-kasserne

Uanset hvad din a-kasse koster i medlemskontingent, så får du den samme dagpengesats. Denne er nemlig reguleret ved lov. Alt andet lige, så er prisen på dit kontingent altså det ‘gebyr’, som a-kassen tager for at administrere udbetalingen af dine dagpenge. Prisforskellen på de enkelte a-kasser er faktisk mellem 50-100 kr., så det kan godt betale sig at kigge sig lidt omkring på nettet, inden du vælger a-kasse.

Undersøg om a-kassen tilbyder andre fordele

Nogle a-kasser tilbyder kun de services, der er forbundet med dagpengeudbetaling og hjælp til at komme i job igen, mens andre har sat alle sejl til i forhold til at indhente forskellige fordele for deres medlemmer. Fx billige forsikringer og pensionsordninger samt  rabatter på diverse forlystelser og ferier. Uanset om du udelukkende går efter den billigste a-kasse, den branchespecifikke eller den med de – for dig –  bedste medlemsfordele, så undersøg markedet. Du kan finde alt, du skal vide om de 24 a-kasser lige her.