Gavekurven er på mange måder en fantastisk gave. Den fås i alle prisklasser og den kan gøres personlig såvel som mere formel – alt afhængigt af modtageren.

Derfor er den også flittigt givet både i private vennelag – f.eks. som en indflyttergave, ligesom den er velkendt i erhvervslivet, hvor den fungerer som julegave, gives til jubilarer og meget mere.

I dette indlæg ser vi på, hvad der skal til for at sammensætte den perfekte gavekurv til en bekendt. Med andre ord: lav din egen gavekurv med disse 3 gode råd.

Gør gaven personlig

Hvis du skal lave en god gave til en bekendt, bliver gaven mere speciel, hvis du rammer modtageren personligt.

Derfor kan det være en god idé, hvis du lægger mærke til, hvad personen kan lide. Måske er det en modtager, som elsker italienske rødvine, måske er lakrids-chokolader i højere kurs eller måske personen drømmer om en helt særlig gin og tonic sammensætning, som kunne være en del af gavekurven.

Det gode ved denne type gave er, at du kan mikse efter din egen lyst og dit eget budget. Har du f.eks. 500 kr. kan du stadig sammensætte en masse lækkerier og delikatesser, som vækker begejstring.

Overrask med noget nyt og ukendt

En del af det sjove ved at skulle smage på noget nyt, er forventningens glæde. Derfor er nye, ukendte snaks, drikkevarer og delikatesser ekstra interessante, hvis man ikke har prøvet dem tidligere.

Her kan du særligt gå efter en interessant indpakning og evt. se efter produkter, som har en autentisk historie. Har produktet en god historie, bliver det næsten altid per automatik mere interessant.

Et velvalgt element til gavekurven kan derfor gøre en kæmpe forskel, da det viser, du har lagt energi i projektet. Alt i alt er den kombination fantastisk – og det kan mærkes, når man modtager.

Husk det lille kort

Det er en lille detalje, men den er meget vigtig! KORTET. Et lille kort med en sød hilsen kan gøre en verden til forskel.

Forestil dig f.eks. et personligt kort, der refererer til en tidligere tur til Italien, hvor man spiste en særlig pastaret – og forestil dig så den besked sammen med produkter til at genskabe netop den ret, du og modtageren har en fælles historie omkring. Betydningen af den slags kan næsten ikke understreges nok.