Corona har ødelagt en masse i år – og firmajulefrokosten er desværre også én af dem. Der er mange begrænsninger og retningslinjer, man skal tage hensyn til, men det betyder ikke, at man helt skal aflyse festlighederne op til jul. Vi har her samlet nogle tips til, hvordan julefrokosten kan afholdes på trods af corona-begrænsninger og anbefalinger.

Bliv på kontoret

Restauranter, caféer og barer er lukket for gæster, og det betyder at firmafesten ikke kan foregå ude i byen i år. Det betyder, at man bliver nødt til at tænke i alternativer. Hvis I arbejder på et kontor og I alle stadig er fysisk til stede, har I uden tvivl plads nok til at I kan holde en fest på kontoret samtidig med at I holder afstand. Det kan derfor være en god idé at holde firmafesten på kontoret i år. I kan evt. flytte lidt rundt, så I f.eks. har plads til at bevæge jer rundt med god afstand. Der er mange ting, man kan lave til en hyggelig firmafest på kontoret, uden at komme alt for tæt på hinanden. Man kan f.eks. spille nogle sjove brætspil, som f.eks. partners eller spille bordtennis eller bordfodbold.

Find coronavenlig underholdning

Der er desværre ikke plads til karaoke eller live band i år. Det opfordrer nemlig til sang og dans, og det er ikke ligefrem coronavenlig adfærd. Man må derfor tænke i alternativ underholdning til firmajulefrokosten. Man kan f.eks. booke en komiker. En komiker kan give et sjovt twist til julefrokosten – og så er det også en meget coronavenlig underholdning, når I blot kan holde afstand. Med en komiker kan I også grine lidt af året, der er gået, frem for kun hele tiden at fokusere på de negative ting ved corona.

Bestil takeaway

Nu hvor I ikke kan komme ud og spise på restaurant, så kan I i stedet for investere i lækker takeaway. Det giver jer en masse lækker mad til julefrokosten samtidig med at I støtter de restauranter, som er tvangslukkede lige nu. Vi skal hjælpe hinanden, hvor vi kan – og takeaway er den nemmeste måde at støtte restaurationsbranchen på lige nu. Corona smitter ikke gennem mad, så det er en meget coronavenlig måde at få mad til julefrokosten på.