Mange af os sidder med et ønske om en mere miljøvenlig hverdag. Klimaforandringerne kommer ikke af sig selv og for at modvirke dem, er det nødvendigt at ændre vores adfærd.

Heldigvis er der mange ting, som man som privatperson kan gøre for at mindske forurening og gøre noget godt for miljøet. Der er mange muligheder for at gøre hverdagen mere miljøvenlig, og det kan virke uoverskueligt at finde rundt i dem alle. Her er samlet tre miljøvenlige tiltag, som de fleste kan gøre brug af.

Indfør kødfrie dage

Det er en rigtig god ide at starte rejsen mod en mere miljøvenlig hverdag med at nedsætte sit indtag af kød. Kød er en stor klimasynder, da kødproduktionen kræver store mængder vand og forurener vores luft og jord. Særligt oksekød er en kødtype, som er er slem for miljøet.

Ved at indføre en eller flere kødfrie dage om ugen nedsættes kødforbruget. Der findes mange vegetarretter derude, og mad uden kød behøver bestemt ikke være kedelig. En kødfri dag er også en god anledning til at afprøve nye retter og måske finde en ny favorit til aftensmaden!

Gør huset mere miljøvenligt med en varmepumpe

Ens hus kan have en stor betydning for ens samlede forurening. Opvarmning i et hus er nødvendigt, men der er nogle metoder, der er bedre end andre. Man kan med fordel udskifte sit oliefyr eller gasfyr med en varmepumpe på abonnement.

En klimavenlig varmepumpe er en investering, som kan gøre dit hus langt bedre for miljøet. Installationen af en varmepumpe tager kort tid, og der er næsten ingen støj fra pumpen. En varmepumpe er derfor en nem justering af huset, der kan gøre hverdagen mere grøn.

Hop på cyklen eller brug offentlig transport

Mange af os har nok mange gange tænkt på at tage den friske cykeltur, men når det kommer til stykket, er det bare lettere at tage bilen. Bilen er dog et transportmiddel, der forurener meget. Derfor er det et stort skridt mod en mere miljøvenlig hverdag at skifte til cyklen. Som en bonus er en tur på cykel god motion i en måske stillesiddende hverdag.

Det er ikke alle, der har mulighed for at cykle til arbejde eller skole, men offentlig transport er heldigvis tilgængelig for mange. At benytte bus eller tog er en nem måde at gøre hverdagen mere miljøvenlig. Offentlig transport eller en cykeltur har en stor betydning i det store billede.