Støj er en stor synder, når det gælder produktivitet, kreativitet og endda arbejdsglæde, og det er derfor i dag vigtigere end nogensinde at sikre, at der er ro og fred på kontoret. Alle medarbejdere skal kunne arbejde koncentreret og være produktive dagen lang, og det kan være svært og i mange tilfælde tæt på umuligt at sørge for at der ikke er unødig støj på kontoret. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du kan sikre mere ro på kontoret.

Tænk på indretningen

Indretningen af kontoret har stor betydning for støjniveauet – især når der er tale om et storrumskontor. Der er selvfølgelig mange fordele ved et storrumskontor, bl.a. fremmer det fleksibiliteten og samarbejdsmulighederne – men det bidrager ikke ligefrem til et stille og roligt arbejdsmiljø. Heldigvis findes der gode muligheder for at indrette kontoret, således at medarbejderne kan arbejde koncentreret i ro og fred. Man kan f.eks. sørge for at afdelinger med meget støj placeres langt væk fra andre afdelinger, man kan sørge for at møder og telefonopkald ordnes andre steder, f.eks. i en telefonboks, og så kan man også generelt sørge for at folk bliver bedre til at tage hensyn til hinanden.

Brug lydabsorbenter

Indretningen kan dog kun gøre så meget. Der skal gøres brug af lydabsorbenter, hvis du gerne vil sikre at støjen ikke får lov til at sprede sig og vokse rundt i lokalet. Der findes mange forskellige muligheder. Man kan bl.a. indrette rummet med akustikplader, som kan hænge vandret ned fra loftet. Det er generelt en god løsning til kontorer med begrænset vægplads. Man kan også indrette med lydabsorberende vægbeklædning, hvis man i stedet har godt med vægplads – og det kan samtidig også give et friskt farveindspark på kontoret. Sidst men ikke mindst kan man også vælge akustikvægge og bordskærme. Det er især en god løsning, hvis man samtidig også ønsker at afskærme de forskellige arbejdsstationer fra hinanden.

Investér i en telefonboks

Støjreducering kan gøre rigtig meget i sig selv, men hvis man gerne vil give medarbejderne mulighed for at få komplet ro og fred i forbindelse med opgaver, der kræver stor koncentration, så kan man med fordel investere i en telefonboks. De findes i et hav af forskellige størrelser og farver, og så kan de faktisk også bruges til meget andet end blot som stillerum. De kan bl.a. også bruges som mødelokaler og endda også som ekstra kontorer, hvis man mangler det.