En sejltur er en hyggelig udendørs aktivitet, men du skal sørge for at være velforberedt. Vind og vejr kan gøre det mere eller mindre sikkert at sejle, og der er også andre ting at tage højde for. Få 3 tips til sejlturen, inden du drager mod bølgen blå! 

Der er noget tilbage-til-naturen-agtigt over en sejltur, og det kan være en hyggelig og anderledes aktivitet. Der falder en særlig ro over én ude på vandet, og det kan være dejligt at dele sådan en stund med venner, familie eller endda en romantisk partner. 

Dog skal hyggen ikke være på bekostning af sikkerheden, og derfor skal du være velforberedt. Du skal hverken fryse eller sulte, og du skal selvfølgelig helst heller ikke falde overbord. Men skulle båden tippe lige med ét, skal du også være forberedt på det. Især hvis der er børn i båden. 

Tip 1Hygge og praktik 

Der er ingen grund til, at det ikke skal være hyggeligt at være på bølgerne. Har du fx tænkt på at medbringe termokopper med varme drikke? Du kunne også overveje at investere i et rigtigt sejler-outfit – det vil med garanti vække latter hos vennerne. Marineudstyr online er der nok af, så det er bare at skaffe, hvad du har brug for. En lommelygte, hvis I sejler i mørke, og et kompas er også gode ting at medbringe. 

Tip 2: Redningsveste 

Redningsveste er en nødvendighed på sejlturen. Redningsvest til børn er selvsagt det vigtigste, og det betyder faktisk noget for sikkerheden, at du har nogen, der passer i størrelsen. Og bare fordi man kan svømme, er man altså ikke fritaget. Hvis vandet er koldt, kan man risikere at få krampe, og så er det altså umuligt at redde sig ved svømning. 

Tip 3: Vind og vejr 

Der er altså ikke nogen grund til at vælge at sejle ud en dag, hvor himmel og hav står i ét. Vær lidt fornuftig og gem sejlturen til en dag, hvor det er vindstille, og solen skinner. Du kan også med fordel sejle i en sø, og ikke på havet – det er både mere sikkert og mere hyggeligt.