Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Er du på udkig efter det rette gaming-headset, så du kan lukke alt andet ude, når du spiller? Uanset om du søger på nettet eller besøger en elektronikforretning, vil du støde på utallige varianter med hver sine funktioner. Her er det vigtigt, at du tænker på, hvad dit behov er. Hvor ofte spiller du? Hvad spiller du? Hvilke funktioner har du brug for, at headsettet har? Når det gælder om at finde det rette gaming headset er det først og fremmest vigtigt, at headsettet har en ordentlig lyd, men derudover er der også andre features, du med fordel kan vælge dit headset ud fra. I denne artikel får du tre tips til, hvordan du kan forbedre din spilleoplevelse med det perfekte headset til dit spilforbrug.

Med eller uden ledning?

Der findes rigtig mange producenter, som er specialister indenfor udstyr til gaming. Hvert brand tilbyder et hav af modeller, og mens nogle er ledningsfrie, er andre med ledning. Hvad skal du vælge? Fordelen ved at vælge et headset med ledning er, at det ikke skal lades op. Du ender derfor ikke i en situation, hvor du står med et headset uden strøm, når du har planlagt at game. Fordelen ved at vælge et trådløst gaming-headset er derimod, at du er fri for at have en ledning hængende rundt om kroppen, hvilket – for nogle – kan virke generende og begrænsende for bevægeligheden. Når spørgsmålet om, hvorvidt du skal vælge et headset med eller uden ledning, skal besvares, skal du derfor nøje overveje, hvor længe du spiller ad gangen.

Skal headsettet have surround sound?

Du kender formentligt surround sound fra højttalere, der blandt andet kan tilsluttes musikanlæg og fjernsyn, men surround sound kan også være indbygget i et headset. De fleste headsets med surround sound er også fremstilles med fokus på gamere, hvilket kommer dig til gode. Vælger du et gaming-headset med surround sound, får du mulighed for at høre spillets lyde fra forskellige vinkler, og du vil nemmere kunne høre, hvorfra lyden kommer. I skydespil er det blandt andet væsentligt at kunne høre, hvorfra skud kommer, eller om der er andre figurer, der kommer løbende fra en bestemt retning. Dette bidrager uden tvivl til en mere autentisk og intens lydoplevelse. Om du ønsker at investere i et lidt dyrere headset, hvor du får en kvalitetslydoplevelse, afhænger derfor også af, hvilken type spil du spiller.

Mikrofon

I de moderne og populære spil er det vigtigt, at du kan kommunikere ordenligt med dine medspillere. Derfor skal du ikke undervurdere mikrofonen i dit headset. De fleste gaming-headsets bliver i dag produceret med en mikrofon, og her kan du med fordel gå efter et headset med en ensrettet mikrofon, som giver en mere klar lyd. Vælg derfor også gerne en mikrofon med indbygget støjreducering. Du kan også vælge et headset uden og derefter tilkøbe en mikrofon ved siden af, hvis du skulle få behov for en. Den mest fleksible løsning vil dog være at købe et gaming-headset med en aftagelig mikrofon. Så har du muligheden for at kunne bruge headsettet i andre sammenhænge end gaming.