Vi vil alle gerne have sundere tænder. Ikke kun fordi det er pænere og en del af vores menneskelige image, men også fordi det set fra et sundhedsmæssigt perspektiv er vigtigt, at vi forebygger tandsygdomme og sygdomme i det støttevæv, der er omkring dem. Det kan nemlig føre til komplikationer – og naturligvis dyre tandlægeregninger. Vi har derfor rådført os med vores lokale tandlæge fra Teamtand.dk, som giver gode råd til, hvordan du kan pleje dine tænder bedre.

Måske du synes, at du har hørt rådene før? I så fald er det fordi, de er gængse og anbefalet vidt og bredt af professionelle tandlæger landet over.

2 gange 2

Du bør børste dine tænder 2 gange dagligt af minimum 2 minutters varighed hver gang. Derfor det nemme huskeråd ”2×2”.

Når man siger, der helst skal børstes 2 gange dagligt, er det en anbefaling. Og der sker ikke noget ved at børste tænderne efter middagsmåltidet også, hvis morgen og aften ikke er nok.

De to minutters varighed er baseret på, at man skal have tilstrækkeligt med tid til at komme i dybden. Man skal børste på alle flader og imellem tænderne, hvilket altså ikke bør være en hasteopgave af 20 sekunders varighed. Det får nemlig ikke fjernet den plak, der kan give udfordringer, hvis den ikke børstes ned dagligt.

Husk udstyret

En god idé er at investere i en elektrisk tandbørste. Netop fordi den fjerner førnævnte plak mere effektivt. Det er næsten lige meget, hvilken type af de elektriske tandbørster du vælger (ofte vælger folk Oral B eller Philips).

Husk desuden at din tandpasta SKAL indeholde fluor.

Tænk over din livsstil

Ryger du, spiser du usundt og drikker du meget sodavand? Så øges risikoen for problemer med tænderne og tandkødet betydeligt. Derfor er det anbefalelsesværdigt at skære ned på forbruget af sukker og cigaretter, som kan føre til huller i tænderne, parodontose og meget andet.